Energitjeck-bloggen
- her mødes boligejere med boligejere
Her kan du logge dig på og fortælle din egen historie og dine egne erfaringer med energirenovering. Gode råd modtages gerne.
For at få dialogen i gang har vi opstillet nogle spørgsmål og ladet Ekspertpanelet svare. Du kan læse spørgsmål og svar herunder.
For at publicere på bloggen skal du først logge dig på. Når du har gjort det, er resten op til dig. Stiller du et spørgsmål til ekspertpanelet, vil vi bestræbe os på at svare. Vi er dog desværre nødt til at tage forbehold for, at vi ikke kan nå at svare på alle spørgsmål. Stiller du et spørgsmål eller bidrager med erfaringer, der kan være til gavn for mange, er det overvejende sandsynligt, at vi vælger at besvare dit indlæg eller spørgsmål.
Vi glæder os til at høre fra dig med ideer, spørgsmål, ris og ros.
Opvarmning med træpiller.
Først tillykke med den flotte hjemmeside, det er altid spændende med nye oplysningstiltag omkring energi og miljø.
Jeg undre mig dog over at en af de mest effektive metoder til at nedbringe Co2 udslip, som samtidig også er en af de billigste opvarmningsformer, træpillefyret fuldstændig er blevet glemt på denne hjemmeside.
Er der en speciel årsag til dette eller?
Med venlig hilsen
AKR
Udskiftning af gamle termostater

Hvad kan jeg spare, hvis jeg skifter mine 20 år gamle radiator termostater fra Danfoss ud med nye?
Hulmursisolerede eller ej?

Jeg bor i et hus fra 1960 med fladt tag. Huset har to endegavle, som bliver kolde om vinteren. De to vægge er ca. 40 kvm hver. Resten af huset er efterisoleret. Hvordan finder jeg ud af, om de to endegavle er hulmursisolerede eller ej? Og hvis de ikke er, kan jeg så forvente at få en besparelse ved at isolere disse vægge?
Giver det mening at øge isoleringen?

Vores hus har fladt tag og er fra 60’erne. Et såkaldt build-up-tag. I denne type tag er der udluftning hen over isoleringen - altså er der luft mellem selve tagkonstruktionen og isoleringen, så trækonstruktionen ikke bliver fugtig. I dag er der ca. 300 mm isolering, som er tre år gammel. Giver det mening at øge isoleringen, når der alligevel er luftgennemstrømning hen over isoleringen?
Er der energivinduer i mit hus?

Hvordan kan jeg se, om der er energivinduer i mit hus? Jeg har holdt en flamme foran vinduet og kan se to flammer, så det er flerlags-glas, og de ser nye ud, men jeg ved ikke, hvornår de er fra.





