Boligtjek
- ny kampagne giver dig gode råd

Go’ Energi gennemfører i 2011 en stor kampagne, der sætter fokus på, hvordan danskerne kan blive bedre til at holde på varmen i deres boliger. Der er nemlig mange penge at hente ved at energirenovere boligen på den rigtige måde. Go’ Energi, som tidligere hed Elsparefonden, guider boligejerne med informationer om løsninger og økonomi og hjælper boligejerne med at finde de rigtige håndværkere til de enkelte løsninger.

Ifølge en analyse fra Go’ Energi gav den seneste kolde vinter en ekstra varmeregning på mellem 3.000 og 8.000 kroner per husstand. Og med stigende energipriser kan regningen blive endnu større de kommende år.

Men danske boligejere kan faktisk gøre meget skære en væsentlig bid af energiregningen. Og det kan være en ganske god forretning allerede fra dag ét. For selvom investeringen kan være stor, så er varmebesparelsen ofte så markant, at den mere end betaler udgifterne til renoveringen.

Go’ Energi har udviklet værktøjet Boligtjek, som kan findes på www.goenergi.dk.

Boligejeren indtaster sin adresse og nuværende forbrug. Så giver Boligtjek adgang til hurtig og let gennemskuelig viden om boligens energiforbrug, og hvor boligejerne kan sætte ind, hvis de vil energiforbedre boligen.

Du finder Boligtjek her: www.goenergi.dk/boligtjek

media|works