Artikler
Varmeplan Danmark 2010 varsler gyldne tider for byggeriet og for miljøet. Der planlægges investeringer på 70 mia. kr. over de næste ti år til udbygning og forbedring af fjernvarmenettet. Med Varmeplan Danmark 2010 har både installatører og miljøet udsigt til gyldne tider.
Varmeplan Danmark 2010 blev ved et pressemøde på Christiansborg i september måned præsenteret af Klima- og Energiminister Lykke Friis. Planen bygger på en rapport, Varmeplan Danmark, som blev udarbejdet af en ekspertgruppe fra Rambøll og Aalborg Universitet i 2008.

Fyr på pension
Varmeplan Danmark 2010 har til formål at sende titusindvis af olie- og naturgasfyr på pension inden for en årrække. Som erstatning for de kasserede fyr skal fjernvarmenettet udbygges og effektiviseres. Desuden skal der installeres varmepumper i boliger i landdistrikterne, og energiproduktionen på landets varmeværker skal gøres mere miljøvenlig. Disse tiltag skal medvirke til at gøre Danmarks opvarmningssektor CO2 neutral på sigt bliver.
Installatører på overarbejde
Over den første tiårige periode, 2010 til 2020, forventes investeringer på op til 70 mia. kr. til udbredelse og forbedringer af fjernvarmenettet. Formålet er at øge procentsatsen for fjernvarme opvarmede husstande fra de nuværende 50 pct. til 65 pct., og er naturligvis noget, der vil give installatører og andre ansatte i byggeriet overarbejde. Faktisk regner man med, at de planlagte tiltag vil skabe ca. 7.000 – 8.000 ekstra jobs i branchen.
Solvarme er vejen frem
Varmeplanen vægter også brugen af solvarme højt. Derfor er det hensigten, at omfanget af solvarmeanlæg skal øges fra de nuværende 100.000 kvadratmeter til fire mio. kvadratmeter inden for en tiårig periode. Det svarer til et samlet areal på 550 fodboldbaner fyldt med solceller.
Miljørigtig varmeproduktion
De næste perioder, 2020 til 2030 og 2030 til 2050, skal helliges arbejdet med den miljørigtige varmeproduktion. Målet er derfor, at solvarmeanlæg, til den tid, skal udgøre et areal på i alt 10 mio. kvadratmeter fordelt på 8 mio. kvadratmeter centrale anlæg og 2 mio. individuelle anlæg i boliger rundt om i landet. Der er endnu ikke afsat beløb til disse faser
Kilde: Erhvervsbladet.dk


