Søg:

Lavenergi – hvorfor nu også det?!

Hanne Roulund valgte i 2007 at få bygget et lavenergihus i mursten, og det energibesparende hus skærer tusindvis af kr. af de årlige boligomkostninger. Men Hannes kamp for at få bygget sit hus har været lang, og hun har mødt rigeligt modgang undervejs. For hvad præcis ligger der i udtrykket ”lavenergihus”, og hvad skulle være fordelene ved at bo i sådan et?

Læs hele historien her

Døre
Den rigtige dør har lav U-værdi og stor modstandskraft over for vejr og vind

Hvad er en U-værdi?

Det er oftest U-værdien, der bruges til at måle, hvor tæt eller energirigtig en yderdør er. U-værdien er udtryk for produktets isoleringsevne. Jo lavere U-værdien er, jo bedre isolerer døren, og jo mere energirigtig er den.

U-værdien er enten udtryk for en dørs varmetab midt på døren, eller som en del af den samlede konstruktion med karm. Vær derfor opmærksom på, at det giver et forkert billede, hvis du sammenligner en U-værdi målt på midten af en dør med en værdi målt i hjørnet af en dør.

Der er mange faktorer at tage højde for, når du skal se på, hvilken type dør der er mest energivenlig. Det er vigtigt, at U-værdien (dørens isoleringsevne) er så lav som mulig. Men også dørens evne til at modstå naturens kræfter er væsentlig.

Mange dørproducenter tester deres produkters evne til at modstå vind- og lufttryk, ligesom de tester vandtæthed og slagstyrke for at kunne sige noget om, i hvor høj grad døren holder tæt under påvirkninger udefra. Det siger sig selv, at hvis døren ”gaber” bare en smule, vil den være årsag til varmetab.

Krum i karmen

Der sker også varmetab fra boligen, hvis en dør begynder at krumme i karmen. Krumning sker enten på grund af stor temperaturforskel mellem ude og inde, eller fordi døren ikke kan klare de store belastninger, den bliver udsat for over tid. Træ er et levende produkt, der udvider og trækker sig sammen. Derfor kan krumning ikke undgås helt, men den kan begrænses.

Det er enormt vigtigt, at du vælger en dør, der har høj formstabilitet i alle vejrforhold, også over lang tid, hvis du ønsker at holde på varmen.

media|works