A-pumper sparer penge
Få en ny a-pumpe og spar penge
Er du blandt de 800.000 boligejere, som ifølge Teknologisk Institut har en forældet cirkulationspumpe til dit varmeanlæg, kan du spare mange penge ved at skifte den til en A-mærket cirkulationspumpe – også kaldet A-pumpe.

Forældede cirkulationspumper betyder, at mange husejere uden at ane det, bidrager unødvendigt meget til Danmarks udledning af CO2.
Cirkulationspumpen sørger for at der bliver sendt varmt vand rundt i dine radiatorer eller til din gulvvarme. Pumpen er at finde ved enten dit oliefyr, dit gasfyr, i forbindelse med din gulvvarme, ved fjernvarmeinstallationen, varmeveksleren eller lignende. Cirkulationspumpen er typisk et af de apparater i huset, der bruger mest strøm. Forældede cirkulationspumper betyder, at mange husejere uden at ane det, bidrager unødvendigt meget til Danmarks udledning af CO2.
Spar mange penge
De ældre cirkulationspumper skaber et konstant tryk, hvorimod nye A-pumper kan tilpasse sig anlæggets specifikke behov fra dag til dag. A-pumper genererer altså ikke et unødvendigt tryk, og dermed bruger den ikke unødvendig energi.
En A-pumpe kan bruge helt ned til 5 W. Sammenlignet med en D-mærket pumpe, der mindst bruger 30 W, er det en betydelig forskel, der kan spare dig penge på årsbasis, hvis du udskifter din pumpe.
En gennemsnitlighusholdning kan skære op til 10 pct. af elregningen ved at skifte en D-mærket cirkulationspumpe ud med en A-mærket.
Hvor gammel er din pumpe?
Fra den 1. januar 2013 skal alle cirkulationspumper, der sælges i EU, være mindst lige så energieffektive som A-pumper. Mærkningen af cirkulationspumper startede først i 2005.
Er din cirkulationspumpe af ældre dato, kan du kigge på cirkulationspumpen og undersøge dens mindste forbrug. Er dette tal 50 eller der over, er det værd at overveje, om pumpen skal skiftes.
Du bør også undersøge pumpens indstillingsmuligheder. Hvis det er muligt at indstille pumpen på et af tre trin, er det værd at overveje at skifte pumpen ud. Er der et håndtag til at installere pumpen med, er pumpen af endnu ældre dato.
Du skal have en installatør til at slutte cirkulationspumpen til. Så kontakt din fagmand for yderligere oplysninger, eller hvis du er i tvivl, om du kan spare penge.
Så meget kan du spare ved at skifte til A-mærket cirkulationspumpe:
Hvis du har et gennemsnitligt årligt energiforbrug på 8.760 timer, hvilket svarer til ét år i kWh:
D-mærket cirkulationspumpe bruger 550 kWh pr. år.
A-mærket cirkulationspumpe bruger 114 kWh pr. år.
Årlig besparelse ved at skifte fra D-mærket til A-mærket cirkulationspumpe 436 kWh svarende til 872 kr. pr. år afhængig af prisen for el. Eksemplet er baseret på en gennemsnitlig elpris på 2 kr.
