Det omvendte køleskab
Grav et omvendt køleskab ned i haven og få varmen

Det kan måske godt være svært at forstå, at den kolde danske vinterjord kan varme et hus op. Men den er god nok: Et jordvarmeanlæg skal ikke bruge mere end 4-5 grader til at varme hele hytten op.

Jordvarme hører til varmepumpefamilien. Jordvarmen får sin varme fra jorden, og den består af en varmepumpe og en jordslange.
En frostfri væske bliver sendt ud i jordslangen, som er placeret i din grund i ca. en meters dybde.
Den lunede væske bliver sendt ind til varmepumpen, som oftest står i bryggerset eller i et fyrrum.
Jordvarme kan på den måde godt beskrives som det omvendte køleskab, der producerer varme i stedet for kulde.

De fleste, der får installeret et jordvarmeanlæg, får slangen gravet ned under græsplænen.

Ned i græsplænen

De fleste, der får installeret et jordvarmeanlæg, får slangen gravet ned under græsplænen. Men hvis du har marker tæt ved huset, er det muligt at bruge dem.
I jordvarmeanlæggets lukkede system, som består af en kompressor, kølevæske og varmepumpen, bliver temperaturen presset op til omkring 50 grader.
Varmen bliver ledt ind i en stor beholder, der indeholder vandet til radiatorer og varmt brugsvand.
Varmepumpen bruger energi til at pumpe temperaturen op, men den producerer mere energi, end den bruger, og det er der, gevinsten ligger.

Vælg et godkendt anlæg

Hvis du skal ud at investere i et jordvarmeanlæg, er det vigtigt, at du vælger et anlæg, der er godkendt af Teknologisk Institut. Så kan du nemlig være sikker på at anlægget passer til det danske klima, og at det overholder de grundlæggende kvalitetskrav.
Du kan finde de godkendte anlæg på Energistyrelsens hjemmeside.
Kilde: energisparebolig.dk

Skal du have jordvarme? Du kan få 3 gratis tilbud på her.

media|works