Jordvarme + genvex?
Vi står foran at bygge en nyt hus. Vi har valgt at bygge i Energiklasse II så vi samtidig kan fravælge tilslutning til Naturgas. Opvarmning af de 206m2 skal ske med jordvarme.
Nu er spørgsmålet om det er nødvendig eller fordelagtigt at kombinere jordvarme med et genvex anlæg. Jeg har hørt, at med god ventilation i huset, at genvex ikke er nødvendig.
tak på forhånd
Familien Poulsen

Jordvarme + genvex?
Hej Familien Poulsen,
Jordvarmeanlægget producerer varme hvor genvex-anlægget hjælper med til at gøre energiforbruget til opvarmning mindre. Det er derfor spørgsmålet om man ønsker at producere sig til energien eller man ønsker at spare den. Hvad der er det økonomisk optimale kommer an på hvad genvex-anlægget kommer til at koste.
Det er muligt at bygge et lavenergiklasse 2 hus (som forventeligt biver mindste-kravet næste år med indførelse af Bygningsreglement 2010) uden varmegenvinding (genvex), men forventligt vil det kræve nogle design-mæssige kompromisser.
Det bedste ville være at få udført en energiberegning på huset med/uden genvex og så sammenligne besparelsen med udgiften til genvex'en. Ud fra dette kan I så foretage en økonomisk vurdering.
Energiberegninger foretages typisk af ingeniørfirmaer eller lignende. Typehusfirmaer kan også have beregnere ansat.
Venlig hilsen
Claus Rudbeck
Rockwool A/S
Jordvarme + ventilation med varmegenvinding
Hej Familien Poulsen
Tak for jeres spørgsmål. Jeg er enig med Claus Rudbeck i at man kan få foretaget en decideret beregning på besparelse i relation til investering. Generelt kan følgende betragtning dog gøres:
Uden mekaniske ventilation med varmegenvinding:
Med 206m2 og en loftshøjde på 2,35m kan ventilationsvarmetabet inkl. infiltration anslåes til : 10.700 kWh (Klimadata, TRY reference år )
Med varmegenvinding: Ventilationsvarmetabet inkl. infiltration med en god modstrømsvekler i ventilationsanlægget vil andrage ca. 1.500 kWh. Dertil skal lægges ca. 500 kWh El til ventilatordrift.
Venlig hilsen
Mads Rasmussen
Danfoss