Luftindtag til ventilationsanlæg med varmegenvinding gennem jordledning.

I forbindelse med et nybyggeri etablerer vi et ventilationsanlæg med varmegenvinding.

I den forbindelse påtænker vi, at trække udeluften til anlægget gennem et ø 200 cm pvc rør ( længde 30-40 m) for at varme luften op om vinteren og afkøle den om sommeren vha. jordtemperaturen på ca. 8 gr.

Vil der opstå kondens i røret - hvis det er tilfældet, hvordan undgået det ?
Kan det blive en dårlig luft vi trækker ind ?
Kan der være andre problemer, jeg ikke er opmærksom på ?

<< Tilbage

Luftindtag gennem jordledning

Hej Kurtk

Tak for dit spørgsmål. Allerførst vil jeg nævne at det er super godt at I vælge at få etableret et ventilationsanlæg med varmegenvinding - det tror jeg ikke I på noget tidspunkt vil fortryde.

Jeg har flg. kommentarer til dit spørgsmål omkring friskluftsindtag via en kanal i jorden.

En korrekt dimensioneret og veludført/monteret jordforvarmekanal kan fungere fint. Der er i Tyskland og Østrig udført rapporter og generelle observationer af forskellige universiteter samt institutter, der viser at der i hygiene mæssig hensende ikke er nogle betænkninger ved at lave en forvarmekanal på friskluftsiden af et aggregat - såfremt materialevalg og udførsel af installationen er korrekt.

I praksis er der dog ofte konstateret mindre gode resultater - altså situationer hvor en på papiret "god idé" bliver udført forkert, så det endelige resultat ikke er tilfredsstillende. Fejlene der ses (typisk i Tyskland og Østrig, hvor der er en del af disse installationer i drift, kan groft inddeles i følgende katagorier / faldgruber:

1. Manglende fald mod jordkanalens afslutning (mod aggregat). Der skal være 2% fald på jordkanalen, henimod anlægget, og der skal etableres vandlås på jordkanalens kondensbrønd (i opstillingsrummet). Såfremt dette ikke overholdt vil der stå "blankt vand" i kanalen, hvilket hurtigt kan føre til lugtgener samt grobund for mikroorganismer/svampesporer

2. Der anvendes "ukurante" materialer til jordkanalen / materialer der ikke er egnede til lufttransport. Ofte ses desværre PVC-rør anvendt pga. den lave pris, men her er flere forsker betænkelige ved den afgasning der finder sted af f.eks. Pthalather (blødgører) som mistænkes for at være kræftfremkaldende samt medfører genetiske skader.

3. Der anvendes kanaler hvor samlingerne ikke er udført sømfrit på indvendigside - her bliver opsamling af fugt/mikroorganismer igen en risiko

4. Der anvendes fleksible kanaler med for stort trykttab (hvis denne lægges med mange bøjninger) - dette koster øget effektforbrug på indblæsningsventilatoren - i samtlige driftstimer…

5. Ofte forsynes jordforvarmekanalen med et simpelt keglefilter, med et uforholdsmæssigt stort tryktab til følge - og automatikken er ikke istand til at fortælle brugeren at han/hun skal huske også at skifte dette filter - dette koster øget effektforbrug på indblæsningsventilatoren - i samtlige driftstimer. Dertil kommer at et gammelt tilsværtet filter "som bliver glemt" i sig selv kan have en negativ indvirkning på kvaliteten af den luft der blæses ind i huset.

Sidst og ikke mindst - den enkle løsning med en jordkanal kan ikke på en simpel måde styres/integreres i anlæggets styring. Ergo får du køl om sommeren (uanset behov) - hvilket ikke altid er optimalt.

På baggrund af ovenstående forhold, har vi hos Danfoss valgt at fokusere på en væskekoblet løsning, hvor varmen fra jorden hentes via en 80-120 m lang jordslange. I jordslangen cirkuleres brine ("frostvæske"), vha. en lille cirkulationspumpe (med et yderst lavt energiforbrug). Brinen ledes herefter igennem en køle-/varmeflade (som køleren i en bil) - udeluften trækkes over denne flade og optager energien. Hele systemet detekteres automatisk ved tilkobling og kan herefter styres fra rummet med vores trådløse fjernbetjening.

Ved denne løsning kan vi tage de typiske fejl anført i pkt. 1, 2, 3, 4 og 5 ud af spil samt vi kan styre om vi ønsker Drift: forvarme/Drift: forkøling/ Drift: Off - hvilket styringer er forberedt for.

Med venlig hilsen & god fornøjelse med et godt indeklima
Mads Rasmussen
Danfoss

Fugtighed i jordledning

Hej kurtk,

I en sommersituation er der forventligt omkring 17-18oC (som middeltemperatur) og omkring 65% relativ fugtighed. Tager du denne luft og køler den ned vil der udfældes kondens ved jordtemperaturer under omkring 11 grader. Så ja, der vil formodelig komme kondens i kanalen.

Løsningsforslag til hvordan man håndterer kondensvand kan bl.a. findes her:
http://www.solarventi.dk/dokumentation/pdf_mm/denmark_pdf/dk_manualer/dk_sv_vl_nedl_koeleroer_tr.pdf

Venlig hilsen
Claus Rudbeck
Rockwool A/S

media|works