Det blæser i min varme skunk

Hej Eksperter

Mit hus er 1½ plan og fra 1976. Vi har overtaget huset for næsten 2 år siden. Huset er El opvarmet. På vindstille og frostdage/nætter er her dejligt varmt. Men når det beynder at blæse, specielt fra vest, så blæser det ind i vores skunk.
Jeg har en skunklåge/lem i husets sydlige side, hvis jeg stikker hovedet ind og det blæser det mindste så kan jeg mærke det. Jeg har haft besøg af en konsulent vedr. ejerskifteforsikring og han sagde dengang at der mangler et vindbræt og viste mig hvor et sådan skal sidde. Det virker ikke som om vinden kommer fra et manglende vindbræt (kan selvfølgelig ikke udelukkes), men mere som om der er hul et eller andet sted ovenover isoleringen.
Hvad vil være den korrekte fremgangsmåde ?
Hvem vil kunne udføre en vindtætning og evt. efterisolering ?

På forhånd tak.

<< Tilbage

Vindtætning

Hejsa,

Tak for spørgsmålet. Det er svært at vide hvad der er årsag til problemerne uden at have set huset. Hvis du selv vil på jagt efter utætheden så kunne noget så lavpraktisk som et stearinlys hjælpe dig - ved at kigge på flammens retning kan du finde ud af hvor vinden kommer fra. Alternativet er små røgampuller - se eks. her: http://www.ebst.dk/br08.dk/maalinger/0/94

Den mest "avancerede" målemetode er et termovisionskamera (varmefølsomt kamera).

Tætning vil jeg umiddelbart sige hører hjemme under tømrerfaget.

Held og lykke med "læksøgningen".

Venlig hilsen
Claus Rudbeck
Rockwool A/S

vindbræt

Hi Mikkel,
vi har præcis det samme problem med vores hus. Vi har også fået at vide, at vi mangler et vindbræt. Har du løst problemet nu? Hvis ja, hvad du så gjort?

Mange hilsner

Olaf

Hej Olaf Bedre sendt end

Hej Olaf

Bedre sendt end aldrig.
Nej, jeg har ikke gjort notet ved problemet. Udover jeg har fjernet isoleringsmateriale for at checke om det overhovedet kan trække ind - det kan det ikke. Har efterfølgende fundet ud af der mangler nogle skumklodser ved "tagfoden" altså der hvor taget "starter". Det blæser derfor imellem taget og isoleringen. Da der ikke er nogen dampspærre på den side, så blæser det derfor også ind imellem isoleringen og spærene. Ikke ekstremt meget, men nok til at der forsvinder varme fra huset - så gulvet på 1. salen "føles" kold.

Regner med at investere i en termografering eller en dygtig tømrer.

Mvh.

Mikkel

media|works