For meget isolering???

Hej

I skriver på Jeres side, at det er en god ide og økonomisk rentabel at efterisolere på loftet helt op til 500mm!!!

For det første har jeg altid hørt, at den store besparelse opnåes når man går fra eks. 100mm til 200 eller 250mm, derefter skulle besparelsen være så lille at det ikke kan betale sig?

Dernæst har man altid sagt at et ældre hus, eks. fra 70'erne der oprindelig er isoleret med 100mm slet ikke kan ånde hvis det efterisoleres med de mængder i anbefaler. Ligesom nye huse i dag med 350mm isolering, jo alle er udstyret med ventilationsanlæg, så luftet hele tiden skiftes?

Er det blot skrøner eller er man bare blevet klogere i dag?

<< Tilbage

Efterisolering af loft

Goddag hr. President

At isolere f.eks. et 70'er hus med 500 mm isolering, er måske på grænsen til hvad der kan svare sig økonomisk set. Generelt kan det dog anbefales at efterisolere, så den samlede tykkelse når op på 350 mm - samme tykkelse som nye standrad huse udføres med i dag. 400 - 500 mm isolering er primært til lavenergi klasse 1 og 2 huse.

Angående uisolerede huses evne til at ånde:
Det er korrekt, at uisolerede eller ringe isolerede huse "ånder" bedre end isolerede huse med dampspærre. Det man blot skal huse på er, at det er en temmelig ukontrolleret måde at lufte ud på, komforten er ofte ringe i huset og varmetabet er ganske stort!
Generelt anbefales det at luften skiftes 0,5 gange i timen i boligen. Dette betyder at man selvfølgelig skal opretholde en vis diciplin mht. at få luftet ud, hvis ikke man vil investere i et ventilationsanlæg.
Jeg vil dog ikke mene, at et 70'er hus ånder hverken bedre eller ringere uanset om isoleringstykkelsen er på 100 eller 350 mm.

media|works