Garage opvarmning
Vi har en 60 m2 stor garage med isoleret gulv, vægge og loft. Garage er indelt i 2 rum. Et på 40 m2 og et på 20 m2. Det på 20 m2 bruges som værksted og rum for fryser og andet opbevaring som der ikke lige er plads til inde i huset. Vi vil gerne kunne holde ca.10 - 15 grader i de 20 m2 om vinteren. Men hvad er den mest økonomiske løsning for opvarmning i sådanne et rum. Vi har i dag en olie radiator stående midt i rummet og har justeret termostat på den så det passer omkring de 15 grader. Men er det den mest energirigtig måde. Eller, skal vi købe en solcelle panel med en form for blæser inden i som skulle kunne blæse varm luft ind i bygningen. Men virker sådanne et anlæg om vinteren når der ikke er så meget solskin.Eller hvad med en varmepumpe, men bruger den ikke meget strøm?
Mvh. Leif

Garage opvarmning
Hej Leif
Tak for dit indlæg. Har du mulighed for at skrive lidt om dit eksisterende varmesystem, altså i selve beboelsen ?
Mads
Danfoss
Garage opvarmning
Hej Leif,
En mulighed for varmetilskud (som er gratis når først investeringen er betalt) kunne være at investere i en luftsolfanger der bliver drevet af et lille solcellepanel. De bliver typisk brugt i sommerhuse til at holde dem svagt opvarmede og tørre. Se www.solarventi.dk.
Alternativer er fx. en varmepumpe - som jo bruger strøm - men jo også med en bedre virkningsgrad end en olieradiator (der vel også er eldrevet). Med en rimelig varmepumpe kan elforbruget sættes ned med ca. 60%.
Vigtigt er det dog at bygningen er isoleret ordenligt fra starten - for ellers hjælper forbedringer på opvarmningssystemet ikke. Du skriver ikke noget om isoleringstykkelserne i gulv/tag/væg - men disse kunne være noget at kigge efter. Også lufttæthed af bygningen betyder en del for energiforbruget.
Venlig hilsen
Claus, Rockwool A/S
Hej Mads Vores eksisterende
Hej Mads
Vores eksisterende varmesystem er fjernvarme i huset.
Garage Opvarmning
Hej Claus
Jeg har 200mm Rockwoll på loft, 100mm Rockwoll i vægge og i gulv er der 250mm flamingo under beton.
Mvh Leif
Garage opvarmning
Hej Leif,
OK - det er fine isoleringstykkelser. Jeg vil holde fast i mit forrige svar - dvs. luftsolvarme eller varmepumpe.
Venlig hilsen
Claus
Garage Opvarmning
Hej Claus
Tak for svar. Vi er gået igang med at kikke på disse luftsolfanger. De ser interessante ud. Men det er lidt svært at tro på at den virker om vinteren. Så det kan være vi ender op med en varmepumpe.
Tak for info.
Mvh. Leif
Garageopvarmning
Hej Leif
Når du har fjernvarme i selve beboelsen kunne det være en mulighed at etablere en radiator som er tilkoblet det eksisterende varmeanlæg. Du betaler trods alt en fast afgift hver måned alligevel.
Jeg vil endvidere nævne at du også på fjernevarme-delen i huset har flere besparelses muligheder. En af dem kunne være at få installeret en vejrkompensator der typisk vil give dig og din familie en mulig besparelse på 5-10% af det totale forbrug.
med venlig hilsen
Mads Rasmussen
Danfoss