Grøn strøm

For fire år siden fik jeg et tilbud fra NRGi om om grøn strøm.

I deres tilbud fremgik det, at man skulle betale en overpris for grøn strøm.
Jeg skrev straks til NRGi, og gjorde dem opmærksom på, at dette tilbud stred mod alle kommercielle axiomer.
Tilbud fra en, der vil sælge noget, indeholder normalt det grundlæggende, at man ved at acceptere det tilbudte, får det til en BILLIGERE pris.
NRGi svarede aldrig på mit brev !!!!!

Der må være noget jeg har misforstået, men jeg ser til min forbløffelse, at nu gentager man i kampagnen
energitjeck nøjagtig det samme latterlige tilbud.

VEND DOG SAGEN OM !
Tilbyd det I vil sælge til en BILLIGERE pris -- og kunderne vil vælte til

med venlig hilsen

Hans Elfelt Bonnesen

<< Tilbage

Grøn strøm

Kære Hans Elfelt Bonnesen.

Tak for dit indlæg.

Energitjeckkampagnen har ikke til formål at promovere én type el-leverance frem for en anden. Vi ønsker blot at informere vores læsere om, at der, for de der ønsker det, findes et mere klimavenligt alternativ til den traditionelle strøm – nemlig grøn strøm.

Den grønne strøm, som er produceret ved hjælp af vedvarende energiteknologier, er typisk dyrere at producere pr. kWh end traditionelt produceret strøm, og derfor bliver det til et ”omvendt” tilbud. På samme måde som økologiske fødevarer ofte er dyrere end traditionelt fremstillede fødevarer.

Energitjeck er en informationskampagne, og ikke en salgskampagne. Der er derfor ikke tale om, at vi prøver at sælge grøn strøm eller andre klimavenlige produkter.

Formålet er blot at gøre energibrugerne opmærksomme på, hvad man selv kan gøre for at reducere energiforbruget (ved eksempelvis at energirenovere sin bolig) samt at efterspørge energi fra vedvarende energikilder (ved f.eks. at efterspørge grøn strøm og derved øge incitamentet for energiselskaberne til at producere miljøvenlig strøm).

Med venlig hilsen
Panelet

media|works