Nye energikrav
Nye energikrav til din bolig
De vigtigste ændringer i BR10
De væsentligste ændringer og skærpelser i energiafsnittet er:
- En generel stramning med 25 procent på energirammer og isoleringskrav for komponenter og bygningsdele.
- Bygninger opvarmet til under 15 grader skal regnes efter regler for energirammer.
- Skærpede krav til U-værdier for sommerhuse, tilbygninger, ombygninger og andre energimæssige forandringer.
- Ved varmetabsberegninger for tilbygninger kan varmetab gennem den dækkede del af den eksisterende bygning medregnes. Det gælder dog ikke tagboliger.
- Ny lavenergiklasse 2015, som er skærpet i forhold til den tidligere klasse 1.
- Indførelse af en fjernvarmefaktor på 0,8 for lavenergiklasse 2015.
- Ved enkeltforanstaltninger:
- Ved ombygning og udskiftning skal energiforbedringer gennemføres.
Det nye bygningsreglement BR10 stiller krav om at sætte energiforbruget i danske bygninger ned. Det gælder også, når du skal bygge nyt, til eller om, og det betyder, at du ikke længere kan nøjes med at udskifte taget, uden at du samtidig efterisolerer i forhold til kravene i BR10.
Det nye bygningsreglement BR10 trådte i kraft 30. juni, og betyder blandt andet at energiforbruget fra bygninger skal reduceres med 25 procent.
De ekstra udgifter, som er forbundet med de nye krav om energisikring, forventes dog at kunne tjenes ind på sparede udgifter til f.eks. opvarmning.
Men fordyrelsen tjener sig selvfølgelig hurtigere ind ved et gammelt hus med et gammelt oliefyr end ved et nyere hus.
Ved vedligeholdelsesarbejder stiller BR10 dog kun krav om energimæssige forbedringer i de tilfælde, hvor en beregning viser, at forbedringen er rentabel
Nyt bygningsreglement er en fordel
- Med det nye bygningsreglement gennemfører vi en række vigtige initiativer i bestræbelserne på at sænke energiforbruget i bygninger. Dels sikrer vi, at de bygninger, der opføres efter det nye bygningsreglement er trådt i kraft, opføres, så der spares 25 procent på energiforbruget til bl.a. opvarmning og ventilation i forhold til de hidtil gældende regler, siger direktør i Erhvervs- og Byggestyrelsen Finn Lauritzen og fortsætter:
- Dels forpligter vi boligejere, som alligevel bygger om, renoverer eller udskifter bygningsdele, til at vælge rentable, energirigtige løsninger. Vi stiller krav til f.eks. et vindues eller en varmepumpes energieffektivitet. Dermed mindskes energiforbruget i takt med den almindelige vedligeholdelse af bygningerne. Samtidig er det vigtigt at få kommunikeret de nye ændringer, så både entreprenører og boligejere kender til de skærpede energikrav.

Det bedste du som boligejer kan gøre er at betale en konsulent for at sikre, at reglerne bliver overholdt.
Få selv styr på nye regler i BR10
Det er Centerleder Vagn Holk fra Videncenter for energibesparelser i bygninger enig i.
- Der er altid en risiko for, at man løber ind i en entreprenør, der ikke kender til energireglerne. Derfor er det vigtigt selv at kende til reglerne, for der findes ingen kontrolinstans. Det er først, når ejendommen skal handles, at man finder ud af, om det lever op til reglerne.
- Det bedste boligejerne kan gøre er at betale en konsulent for at sikre, at reglerne bliver overholdt. Og så bliver man nødt til at dække sig ind i kontrakten med entreprenøren, således der står i kontrakten, at Bygningsreglementets krav skal overholdes.
- Helt generelt synes jeg, at det er helt fint med det nye bygningsreglement, siger Vagn Holk, der også mener, at forbrugerne skal se positivt på BR10 og se energikravene som en fremtidssikring af huset.
Her kan du få et overblik over de nye regler i BR10
For at hjælpe både projekterende og udførende med at få overblik over de nye regler, har Rockwool A/S lanceret en guide til bygningsreglementet på sin hjemmeside. Her kan du få hjælp med at finde ud af, hvad de nye krav omfatter, og den oversætter kravene til U-værdier, linjetab og energiramme for både nybyg, renovering og sommerhuse.
