Om Energitjeck

Her kan du møde Energitjeck!

Fra uge 4. oktober og fem uger frem kan du møde Energitjeck i din lokalradio. Flere end 100 stationer bringer korte, informative programmer om energirenovering. Du kan høre nogle af programmerne her på Energitjeck.dk fra uge 41.

Din by

Hver uge kan du møde Energitjeck i 2,15 mio af Danmarks lokalaviser. I kampagneugerne kan du finde temaer og artikler om energirenovering i Politikens Lokalaviser, Berlingskes Lokalaviser og Fynske Mediers lokalaviser, Midtjyske Medier samt adskillige lokalaviser i Sydjylland. Har du i perioden ikke haft adgang til din lokalavis, eller vil du gerne læse historier om energirenovering ”uden for dit eget lokalområde”, kan du læse mange af artiklerne på avisernes websider.

Du kan finde dem på:
www.lokalavisen.dk
www.b-l.dk
www.fyens.dk
www.dinby.dk

Eller på direkte på din lokalavis’ hjemmeside.

Bag kampagnen står DI Byggematerialer, DI Handel og DI Energibranchen sammen med Energitjecks sponsorer og partnere. Tilblivelsen af Energitjeck.dk blev i 2009 støttet af Energistyrelsen. Energitjeck-quiz'ens præmier er sponsoreret af kampagnens sponsorer. Energitjecks sponsorer kan du læse mere om her.

Energitjeck er skabt med henblik på at nå ud til boligejere og håndværkere. I 2009 fokuserede Energktjeck.dk alene på boligejere. Dette har vi ændret i 2010, hvor vi også taler til håndværkere og installatører. Årsagen til dette er, at flere analyser påpeger vigtigheden af at boligejere, der ønsker at energirenovere boligen, bør være i dialog med kvalificerede fagmænd, der kan hjælpe boligejer frem til en optimal løsning.

Energitjeck Quiz’en kører igen i 2010. I 2009 spillede flere end 37.000 med på quiz’ens 5 runder. Det var et imponerende deltagerantal, der viser noget om interessen for dette område. I år er vi tilbage med nye spørgsmål i alle 5 ugers runder.

Men Energitjeck er blevet et tilløbsstykke for andet end quiz’en. Sitet du besøger indeholder artikler, cases og spørgsmål/svar fra boligejere fra hele Danmark. Og i ugerne 40-44 2010 vil flere end 2,15 mio. lokalaviser og flere end 100 lokalradioer over hele landet bringe temaer, der hænger tæt sammen med konkurrencens fem hovedemner. Dermed vil boligejere over hele Danmark kunne læse, lytte og spille sig til mere viden om energirenovering og effektivisering.

Vi håber, du positivt kan bruge sitet og alt det indhold, vi har udviklet. Målet med vores indsats er at bringe dig i en bedre position til at træffe et valg om løsning. Er du interesseret i at nedbringe dit energiforbrug? Vil du gerne forbedre indeklimaet i din bolig? Vil du gerne i kontakt med fagmænd, der kan hjælpe dig videre? Så er Energitjeck.dk det rigtige sted at starte.

God fornøjelse og held og lykke med projektet.

Vores holdning til energi

Bygningsbestanden i Danmark er det enkeltområde, som tegner sig for det største energiforbrug. Energiforbruget i tilknytning til bygninger udgør ca. 40 % af det samlede danske energiforbrug og koster virksomheder og forbrugere over 50 mia. kr. om året. DI Byggematerialer har en række globalt markedsledende leverandører inden for energibesparende udstyr og produkter, og branchen har derfor en central rolle i den fremtidige reduktion af energiforbruget.

Talerør for branchen

DI Byggematerialer sætter dagsordenen i byggeriet. Vi er branchens talerør og søger aktivt at få vores synspunkter i medierne. Alle skal kende branchens vilkår, kompetencer og samfundsmæssige værdi. Vi styrker medlemmernes markedsposition og brancheindflydelse ved blandt andet at øge bevidstheden om det høje niveau for innovation og nytænkning i DI Byggematerialer.

Formål

Vores formål er at styrke byggematerialeleverandørernes konkurrencemæssige position og omdømme ved at sikre en stærk profilering i offentligheden af byggematerialeområdet.

DI Byggematerialer er et branchefællesskab for producenter og leverandører af byggematerialer, varer, komponenter mv. til bygge- og anlægssektoren. DI Byggematerialers godt 340 medlemmer beskæftiger ca. 40.000 medarbejdere, der producerer og leverer byggematerialer, varer, komponenter med videre til bygge- og anlægssektoren. Medlemsvirksomhederne er mangfoldige i størrelse, materialer, produktionsmetoder og handelsformer. Denne alsidighed er enestående og en stor styrke for fællesskabet.

media|works