Skift vinduer
Der er mange penge at spare, hvis du vælger at skifte dine gamle vinduer ud
Gamle vinduer er en ren energifælde, så selvom du synes, at udskiftning af vinduer umiddelbart kan virke som en stor og uoverkommelig investering, kan det faktisk i mange tilfælde være dyrere at lade være.
Der er rigtig mange penge at spare på årsbasis, hvis du vælger at skifte dine gamle vinduer ud med nye. Du kan nemlig spare helt op til 25 pct. af den samlede varmeudgift ved at skifte til nye energivinduer.
- Det er en væsentlig besparelse på budgetkontoen, der også kan skabe plads i økonomien til andre ønsker, fortæller boligkonsulent i Spar Nord, Claus Conradsen.

Der er i de seneste år kommet mange nye elegante vinduesmodeller på markedet.
Mange andre fordele
Ud over at spare mange penge giver nye vinduer dig også andre fordele. Du undgår nemlig træk og får dermed et mere behageligt indeklima.
Du kan også opnå mere æstetiske løsninger, da der de seneste år er kommet mange nye, elegante vinduesmodeller på markedet. Der er ganske givet modeller, der falder i din smag og passer perfekt til din boligtype.
Få nye vinduer - uden det koster ekstra
Tag et hus med ældre vinduer fra før 1990, hvor der i alt skal udskiftes 17 vinduer.
Med de gamle vinduer kan der registreres et varmetab på ca. 6.300 kr. årligt. Dette tab vil blive markant reduceret ved at renovere boligen med nye energivinduer, hvor varmetabet nu kan gøres op til ca. 1.800 kr. årligt.
Altså en besparelse på ca. 4.500 kr. svarende til 25 pct. Investeringen i de nye vinduer render op på i alt 60.000 kr.
Overskud måned for måned
Hvis beløbet skal lånefinansieres, kan du som tommelfingerregel pt. realisere 60.000 kr. af din friværdi til ca. 250 kr. pr. måned netto i renter og afdrag.
Sammenholdes det med besparelsen på varmeudgiften, er der ca. 130 kr. om måneden på plus siden.
Hvor mange penge der reelt kan spares på varmen i den enkelte bolig, kræver en konkret beregning, der tager afsæt i varmeprisen i dit hus, og omfanget af vinduesprojektet.
Få udarbejdet en energi-rapport der giver dig et samlet overblik
