Få råd før du vælger
Skift varmekilde med omtanke
Inden du bevæger dig ud i at skifte din varmekilde ud, er det vigtigt at konsultere en kyndig vejleder. Gerne en, der ved noget om opvarmning med vedvarende energi. Det kan nemlig spare dig for mange penge på de kommende varmeregninger.
Hvis du ønsker at skrotte dit gamle oliefyr, kan du søge tilskud til at gøre det og skifte varmekilde til eksempelvis etablering af jordvarme, etablering af luft-vand varmepumpe eller installering af fjernvarme eller solvarmeanlæg, som kan kombineres med et nyt olie-, naturgas- eller træpillefyr.

Hvis du ønsker at skrotte dit gamle oliefyr, kan du søge tilskud til at gøre det og skifte varmekilde til eksempelvis fjernvarme.
Ingen tilskud ved skift til gas
Er der naturgas i den vej du bor på, er det nemt at føre en stikledning fra naturgasledningen i vejen ind til dit hus. Nogle gasselskaber betaler eller giver tilskud til at skyde stikledningen fra vejen, hvor hovedkablet ligger, ind til dit hus.
Der er ingen tilskud at hente til skrotning af oliefyr ved skift til naturgas.
Til gengæld er det billigere at fyre med naturgas end med olie.
Ren energi med en varmepumpe
En varmepumpe hører til kategorien ’cleantech’, eller ren energi. Begrebet er dækkende for alle de miljøvenlige tiltag, der kan medvirke til at reducere udledningen af CO2 og øge brugen af vedvarende energi.
Tre pumper
En varmepumpe kan være tre ting. En luft-til-vand varmepumpe er bedst til små grundarealer. Ved installation af en luft-vand varmepumpe skal du være opmærksom på, hvor anlægget placeres på grunden i forhold til grundens skel.
En luft til luft varmepumpe er bedst til fritids- eller sommerhuse.
Jordvarmeanlæg går også under betegnelsen varmepumpe, og kræver et grundareal på 150-800 m2.

I Danmark kan et solvarmeanlæg ikke gøre det alene. Det skal kombineres med en traditionel opvarmningsform, såsom f.eks. naturgas eller el.
Få den rette vejledning
Før du går i gang, er det vigtigt, at du konsulterer en installatør for at få den rette vejledning til hvilke anlæg, der passe bedst til dit hus.
For eksempel skal du sørge for at dimensionere anlægget korrekt.
Varme fra jorden
Hvis du vil etablere et jordvarmeanlæg, skal du indhente tilladelse i din kommune.
Seriøse installatører kan forsyne dig med og være dig behjælpelig med at udfylde et skema, som rummer alle de nødvendige informationer.
Søg i god tid. Nogle kommuner har relativt lange sagsbehandlingstider.
Solen alene gør det ikke
I Danmark kan et solvarmeanlæg ikke gøre det alene. Det skal kombineres med en traditionel opvarmningsform, såsom f.eks. naturgas eller el.
På en solrig sommerdag vil et solvarmeanlæg kunne levere rigeligt med opvarmet brugsvand, men på overskyede vinterdage leverer solvarmeanlægget en begrænset mængde varme.
Et godt alternativ
Solvarme er et godt alternativ, hvis du ønsker at opvarme din bolig og dit brugsvand billigt og med vedvarende energi, men ikke har en have, som egner sig til et jordvarmeanlæg. Installation af solvarmeanlæg kan kræve godkendelse af kommunen.
Hvad koster det?
Her er nogle priseksempler:
Naturgas:
Etableringen af en stikledning koster 15.000 kr. inkl. moms.
Hvis du skifter fra oliefyr til naturgas, skal du typisk betale mellem 30.000 og 50.000 kr. for at få fjernet et gammelt oliefyr og installeret et nyt naturgasfyr.
Varmepumper
En luft-til-vand varmepumpe koster omkring 105.000 inkl. moms. En luft-til-luft varmepumpe løber op i 18.500 kr. for pumpen. Jordvarmeanlæg ligger i priser omkring 125.000 kr. inkl. moms og installationer.
Solvarme:
Et solvarmeanlæg koster omkring 50.000 kr.
Kilder: Dong energy, Bolius.dk, HNG
