22.000 kr. sparet i varme

Et år efter en gennemgribende energirenovering af murermestervillaen fra 1927 kan ejerne konstatere, at de har sparet langt mere end forventet

Torben Mikkelsen foran sit hus i Næstved, før renoveringen gik i gang. Han glæder sig til et stærkt forbedret indeklima og en stor besparelse på varmeregningen.

Familien Mikkelsen fra Næstved har i 18 år levet med varmeudgifter på ca. 30.000 kr. om året og et ubehageligt, koldt indeklima. Men nu skal det være slut. I løbet af efteråret er huset blevet energirenoveret fra top til tå, og der er store forventninger til det ”nye” hus.

”Lige siden vi købte huset, har vi gået og småfrosset i vinterhalvåret. Når man ser tilbage på det, er det utroligt, at vi har kunnet leve med det. Vi havde meget kolde vægge, og når man tændte et stearinlys, stod det og blafrede. Vi har igennem årene haft en masse lappeløsninger for at gøre det udholdeligt,” siger dyrlæge Torben Mikkelsen, der bor i huset sammen med sin kone og søn.

Et bedre hus til samme månedlige udgift

Renoveringen af huset i Næstved omfattede ikke kun energirenovering, men også en udvendig fornyelse af huset. Derfor optog familien Mikkelsen et realkreditlån til at finansiere forbedringerne. De ca. 20.000 kr., de årligt sparer i varme, vil de bruge til afbetalingerne på betale den del af lånet, som vedrører energiforbedringerne.

”For den samme faste udgift hver måned får vi et klart forbedret indeklima og et hus, som får en højere markedsværdi,” siger Torben Mikkelsen.

Store sparepotentialer i nye parcelhuse

Igennem 60’erne og 70’erne blev der over hele Danmark opført mange parcelhuse, som i dag kan spare store beløb ved en større energirenovering. I de kommende år kan man bringe husene op på nutidens energistandarder og opnå store energibesparelser. Derudover kan man løse de kulde- og trækproblemer, som findes i en del parcelhuse.

Bygninger står for over 30% af samfundets energiforbrug, og dette forbrug kan ved en målrettet indsats sænkes betydeligt.

I 70’er-huset i Næstved har familien Mikkelsen bl.a. gennemført følgende energiforbedringer: Isolering af facade, fundament og loft; renovering af dele af taget; renovering og udskiftning af vinduer og udvendige døre; udskiftning af gasfyr samt installation af ventilationsanlæg.

media|works