Slip ikke strømmen løs
Spar strøm med grønne stikkontakter

Ny, grøn mærkning af stikkontakter gør det muligt at afbryde alle strømslugende apparater med ét klik, når du forlader hjemmet. Det er noget, der sætter markante spor på elregningen – den bliver nemlig reduceret væsentligt.

Standby-funktionen er både nem og praktisk i hverdagen. Det kan de fleste danskere nikke genkendende til. De færreste tænker dog over, at når apparaterne står standby, så tikker elmåleren stadigt lystigt af sted. Faktisk udgør standby-forbruget en anseelig del af det samlede el-forbrug, nemlig 10 – 15 pct.


Når du forlader hjemmet, slukker du blot for den grønne afbryder ved hoveddøren. På den måde er du sikker på, at der kun er tændt for de nødvendige elektriske apparater.

Sluk strømslugende apparater

10 – 15 pct. af en gennemsnitsfamilies samlede energiforbrug kan hurtigt løbe op. Tager man eksempelvis udgangspunk i en familie på to voksne og to børn, der har flere fjernsyn i hjemmet, en DVD afspiller, spillekonsol, pc’er, mobiltelefon opladere, routere, printere, kaffemaskine, opvaskemaskine og andre strømslugende apparater, der står standby, så kan den årlige, ekstra udgift let snige sig op på en mindre formue.

Få en sluk-alt-funktion

Det spild kan dog på en enkel, billig og smart måde bringes ned med hele 65 pct. med en sluk-alt-funktion.
Det betyder, at en gennemsnitsfamilie kan spare op til 1.000 kr. på årsbasis blot ved skifte nogle stikkontakter ud.
Den nye, smarte løsning ligner til forveksling en helt almindelig stikkontakt og kan bygges ind i alle nye og eksisterende el-installationer, uanset alder, type og størrelse, og det er ikke nødvendigt at trække nye kabler.

Ekstra tryghed og god samvittighed oveni købet

Udover en mindre elregning giver sluk-alt-funktionen dig også øget sikkerhed i dit hjem. Med sluk-alt-funktionen kan du nemlig være sikker på, at brandfarlige apparater som eksempelvis strygejernet, brødrister, kaffemaskine el.lign. ikke står tændt, når du forlader hjemmet, og det mindsker risikoen for brand.
Desuden hjælper du miljøet, fordi standby funktionerne ikke længere forårsager unødigt energispild.

Sådan fungerer den grønne kontakt

Princippet med den grønne kontakt er at etablere den såkaldte sluk-alt-funktion i boligen. Løsning består af to elementer: Et antal stikkontakter i hvert rum med et særligt grønt symbol og en afbryder med et tilsvarende grønt symbol lige ved hoveddøren.

De grønne stikkontakter bruges til alle de apparater, som ikke behøver være tændt, når du er hjemmefra.
Det drejer sig om tv-apparater, stereoanlæg, spillekonsoller, dvd-afspillere, opladere, printere, kaffemaskinen osv.
Andre apparater, som ikke skal slukkes - for eksempel harddiskoptageren, køleskabet, fryseren og clockradioen - skal naturligvis stadig være tilsluttet de almindelige stikkontakter.
Når du forlader hjemmet, slukker du blot for den grønne afbryder ved hoveddøren. På den måde er du sikker på, at der kun er tændt for de nødvendige elektriske apparater.
Kilde: Schneider Electric

media|works