Søg:

Ida Auken, miljøpolitisk ordfører (SF)

”Vi skal spare på energiforbruget og reducere CO2-udslippet. Energitjeck-kampagnen viser dig, hvordan du på en sjov måde kan lære mere om, hvordan du sænker din boligs energiforbrug og dermed gør både dig selv og samfundet en tjeneste!”

Ida Auken (SF)

Per Ørum Jørgensen, energipolitisk ordfører (K)

”Vi bør plukke de lavest hængende frugter først. Derfor er det en rigtig god ide at realisere det store potentiale for energirenoveringer i de eksisterende bygninger. Energitjeck 2009 viser dig vejen.”

Per Ørum Jørgensen (K)

Sponsorerne
Læs her, hvorfor de støtter Energitjeck.dk

Bygma

Hos Bygma får du to indgange til det bedste byggeresultat. I Bygma Håndværkerbutik og Trælast finder du alt fra materialer til værktøj og arbejdstøj. Du finder også et personale, som er specialuddannet til at være din sparringspartner. I Bygma Byggemarked får privatkunder et stort udvalg af løsninger til "gør-det-selv", inspiration til boligen og kvalificeret rådgivning om byggeri.

"Bygma følger med udviklingen på det energirigtige område og vil gerne støtte initiativet til informationskampagnen om energisparende projekter."

"Vi vil gerne hjælpe med at give boligejerne lyst til at energirenovere boligen. Herved kan der spares penge, livskvaliteten forbedres, og samtidig gøres der noget godt for miljøet," siger Erik Yde, marketingchef i Bygma, som er sponsor for Energitjeck.

www.bygma.dk


Danfoss

Danfoss er en af Danmarks største industrikoncerner med en omsætning på ca. 27 mia. kr. og ca. 31.000 medarbejdere - heraf omkring 5.400 i Danmark.

Danfoss hører til de førende inden for forskning, udvikling og produktion af mekaniske og elektroniske komponenter til køle-, varme- og transmissionsteknik samt mobilhydraulik. Vi har 93 fabrikker i 25 lande, og afsætningen sker via et globalt net af 140 salgsselskaber og 450 forhandlere over hele verden.

"I Danfoss tager vi klimadebatten alvorligt. Derfor er det naturligt for os at deltage i en kampagne, som har til formål at øge såvel kendskab som involvering i energirigtig renovering hos de danske boligejere."

"I takt med at samfundets energiforbrug stiger, stiger udledningen af CO2 også. Det ved de fleste, men de færreste ved måske, at der faktisk kun skal få, simple ændringer til i vores hverdag og adfærd for at ændre denne situation. Med en opdatering af det eksisterende varmesystem eller installation af en varmepumpe kan du gøre en stor forskel."

"I Danfoss arbejder vi efter vores egne klimamål. Vi kalder dem "3x25". Det betyder i sin enkelhed, at vi inden 2025 vil reducere vores udledning af CO2 med 25% samt øge vores forbrug fra vedvarende energikilder med 25%" udtaler Glenn Engholm Kristiansen fra Danfoss A/S.

www.danfoss.com/Denmark


STARK

Det er vores daglige forpligtelse og udfordring at være den mest professionelle leverandør af såvel byggematerialer som serviceydelser. Derfor sørger vi for at være på forkant med kundernes ønsker samt behov og finder frem til de bedste løsninger samt produktkombinationer.

Således gør STARK en markant forskel i markedet med tiltag, der styrker kundernes konkurrenceevne og letter hverdagen.

STARK er Danmarks største leverandør af byggematerialer med 91 byggematerialeforretninger fordelt over hele landet. Vi arbejder konstant på at blive anerkendt som den mest professionelle leverandør af byggematerialer. Dels ved at være på forkant med kundernes ønsker og behov, men også ved at finde frem til de bedste løsninger og produktkombinationer.

Derfor kan den miljøbevidste håndværker og bygherre finde FSC- og PEFC-certificerede produkter hos STARK og vide sig sikker på, at der stilles høje krav til leverandørerne, samt at træet stammer fra bæredygtig skovdrift. Derudover tager STARK hensyn til miljøet bl.a. ved at sikre mindst mulig transporttid til byggepladsen igennem moderne logistikstyring og inddeling i leveringszoner. I øjeblikket opsættes desuden skilte i STARKs drive-in trælaster med følgende opfordring "Vis hensyn – sluk motoren".

Det er derfor naturligt, at STARK som sponsor bakker op om denne vigtige klimakampagne, og er med til at sætte mere fokus på miljø- og energirigtigt byggeri. Energitjecks budskab vil bl.a. spredes i den daglige kundekontakt samt igennem landsdækkende medier, udtaler Jesper Gaarde fra STARK.

www.stark.dk


Rationel

Rationel er en international virksomhed med aktiviteter i Denmark, England, Irland og Polen. Med moderne produktionsanlæg og produkter, der fuldt ud lever op til kravene i bygningsreglementet, er Rationel med helt i front, også når vi taler fremtidens energirigtige vinduer og døre.

Rationels produkter er gennemtænkte, og vi bestræber os på at udvise omtanke, troværdighed og engagement i alt, hvad vi gør. Hos Rationel kalder vi det - vinduer med omtanke!

Produktsortimentet består af kvalitetsvinduer og -døre i træ og træ/aluminium til både moderne og klassisk byggeri. Rationels produkter anvendes til både nybyggeri og renovering og afsættes hovedsageligt gennem byggemarkeder og tømmerhandlere.

""Energitjeck-kampagnen hjælper dig til at spare penge på varmeregningen - det samme gør energirigtige vinduer og døre fra Rationel - derfor støtter vi kampagnen" siger Jes Jensen fra Rationel Vinduer A/S

Hos Rationel Vinduer har vi meget fokus på energirigtige vinduesløsninger, derfor har Rationel også deltaget i flere lavenergiprojekter. Udover at spare penge på varmeregningen mindskes udslippet af CO2 også, det er derfor et vigtigt område at fokusere på hvad enten man bygger nyt eller renoverer sin eksisterende bolig.

Mange private boligejere har mulighed for at spare penge på varmeregningen, derfor er det oplagt for Rationel Vinduer at deltage i energitjeck-kampagnen.

www.rationel.dk


Wavin

Wavins produkter er ikke synlige i hverdagen. Skjult i vægge, gulve og under veje, parkeringspladser og landbrugsarealer bringer vores produkter moderne komfort ind i hverdagen - en komfort, som vi mennesker betragter som en selvfølge, men som kun kan bibringes gennem innovative, solide og sikre rørsystemer.

Wavin udvikler og fremstiller miljørigtige løsninger. Vi mener, at viden og udvikling først kommer til sin ret, når miljøet tages med i betragtning. Dette kommer til udtryk i Wavins systemer, som på én gang er sikre og miljøvenlige at fremstille, installere, bruge samt vedligeholde.

"Wavin har valgt at sponsorere Energitjeck-kampagnen, fordi den sætter fokus på, at vi hver især i vores private hjem kan gøre en betydelig forskel i det samlede danske energiforbrug. Det er vi ikke sikre på, at alle er klar over, og vi synes, det er en spændende proces at være med til at kickstarte."

"Samtidig er det også langtfra alle, der kender vores produkter - eller i hvert fald ved, at vi laver mange andre ting end plastrør. Derfor ser vi det som en god mulighed for at oplyse om muligheden for at spare på energien (og økonomien) ved at skifte en ældre varmeveksler til en ny og mere effektiv" udtaler Bo Vestergaard Nielsen fra Wavin A/S.

www.dk.wavin.com


Rockwool

Rockwool er verdens største producent af stenuld. Rockwool A/S har to fabrikker i Danmark. De ligger i henholdsvis Vamdrup ved Kolding og Doense ved Hobro. Vores moderselskab, Rockwool International A/S, er verdens største producent af stenuld og har fabrikker og salgskontorer over hele verden. Koncernen har sit hovedsæde i Hedehusene.

I dag bruges natursten af Rockwool-koncernen til at producere stenuld. Samtlige Rockwool-produkter er baseret på dette materiale, takket være dets mange unikke egenskaber, som konstant videreudvikles af Rockwool-koncernen.

Rockwool-stenuld anvendes primært til isoleringsmaterialer, der sparer store mængder energi og dermed bidrager til et bedre miljø. Desuden isolerer produkterne effektivt mod brand. Derudover er Rockwool-stenuld også velegnet til en lang række andre formål, f.eks. til facadebeklædning, loftsystemer, armering af bl.a. plastprodukter, dyrkningssubstrater og lignende.

"Isolering har længe været et overset emne i miljødebatten. Det ønsker Rockwool at ændre på med informationskampagnen Stop Local Warming. Formålet med kampagnen er at gøre de danske politikere og den danske befolkning opmærksomme på det alvorlige, men "usynlige" klimaproblem, som dårligt isolerede boliger udgør."

"Langt de fleste danskere er efterhånden opmærksomme på, at det har en gavnlig effekt for miljøet, hvis de sparer på elektricitet og vand. Samtidig viser undersøgelser dog, at de færreste er klar over, at den største del af energiforbruget i den private bolig går til opvarmning, og at en stor del af denne energi kunne spares med bedre isolering."

"Med Stop Local Warming-initiativet vil Rockwool-koncernen derfor sætte isolering på klimadagsordenen og pege på det kolossale klimamæssige potentiale, der ligger i at forbedre isoleringen af sin bolig."

"Initiativet med Energitjeck falder helt i tråd med Stop Local Warming, og det har derfor været naturligt for os at gå med ind i denne kampagne." siger Thorkild Diness Jensen fra Rockwool A/S.

www.rockwool.dk


Trelleborg Phønix A/S

Trelleborg Phønix A/S omfatter udvikling, produktion, salg og markedsføring af et bredt program af produkter til fugtbeskyttelse af bygninger - såvel indvendigt som udvendigt. Vores erfaring og store ekspertise giver os de bedste forudsætninger for at leve op til de krav, der stilles til fremtidens leverandør.
Aktiviteterne i Trelleborg Phønix A/S er ISO 9001-certificerede. Endvidere er tagpapfabrikken miljøcertificeret i henhold til ISO 14001.

Trelleborg Phønix A/S er en del af den svenske Trelleborg-koncern.

"Trelleborg Phønix har valgt at støtte Energitjeck-kampagnen, da vi mener, at det er en innovativ og godt gennemtænkt kampagne, der med en kombination af flere aktiviteter gør energitemaet vedkommende for målgruppen." siger Mette Bastholm fra Trelleborg Phønix A/S.

www.trelleborg-phoenix.dk


VELUX

VELUX skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i tage

VELUX, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, er globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.500 i Danmark.

VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm, nord for København. Og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S. VKR Holding A/S er et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på www.velux.com.

"Hos VELUX ser vi på boligen som en helhed - et sted, hvor lys, luft og energieffektivitet udgør betingelserne for et friskt og levedygtigt hjem."

"I over 60 år har vi fokuseret på at udvikle vinduesløsninger, der understøtter denne helhed, og erfaringerne har givet os troen på et bedre alternativ, nemlig det aktive hus. En bolig, der benytter solen til at reducere energiforbruget, og som via naturlig ventilation hjælper med at skabe betingelserne for et sundere indeklima."

"Resultatet er levedygtige huse, der har bedre komfort og indeklima, et mere effektivt energiforbrug og en langsigtet miljøprofil. Vi kalder det for en "Bolig i balance".

"Derfor støtter VELUX Danmark Energitjeck-kampagnen." udtaler Jesper Salskov Jensen fra Velux Danmark A/S.

www.velux.dk


Isover

Isover er verdens største producent af isoleringsmaterialer. Og siden opstarten i Danmark i 1936 har man leveret isoleringsmaterialer til dansk byggeri. Isover har bl.a. været initiativtager til nogle af Danmarks mest energieffektive og allergivenlige boliger - "Komfort Husene" uden for Vejle.

Varemærket ISOVER er en garanti for godkendte produkter af høj kvalitet. Produkter fra Isover er certificeret i henhold til alle gældende danske regler, og produkterne klarer de høje krav til brandsikkerhed og giver dig markedets bedste løsninger inden for varme- og lydisolering.

"Energitjeck-kampagnen sætter et af de vigtigste temaer for danske boligejere på dagsordenen - og giver konkrete og anvendelige forslag til, hvad der kan gøres for at reducere det danske energiforbrug."

"Med Energitjeck-kampagnen kan de danske boligejere finde inspiration, få gode idéer, spare penge og hjælpe vores miljø" siger Jan Riis fra Saint Gobain-Isover.

www.isover.dk


Spar Nord Bank

Spar Nord Bank er Danmarks femtestørste full-service detailbank. Spar Nord-kæden består af 33 selvstyrende bankområder med i alt 75 lokale banker og et hovedsæde i Aalborg med Handels- og Udlandsområdet, Forretningssupport, leasingselskabet Finans Nord og tre stabsafdelinger. Vi er i alt 1.650 medarbejdere, der betjener 275.000 kunder.

"Med de seneste års prisudvikling på bl.a. el, vand og varme er boligens energiforbrug en voksende post på kundernes budget. Derfor har Spar Nord valgt at supplere den traditionelle boligrådgivning med fokus på finansiering og brutto- og nettohusleje til også at omfatte, hvordan kunderne får nedbragt energiforbruget til gavn for deres privatøkonomi. Bankens nye koncept kaldes "Energirigtig Boligrådgivning". Men den intention for øje synes vi, at det er naturligt at støtte op om og bidrage til DI's Energitjeck-kampagne," udtaler Kristian Hedeman Andersen, Spar Nord Bank.

www.sparnord.dk

media|works